torsdag den 16. maj 2013

Det nærmer' sig... :-)

Om 9 dage er jeg i et fly på vej over Atlanten og skal til at begynde 4 ugers rundrejse i USA. Det er ikke til at forstå, at tiden er gået så hurtig - og ærligt talt, har jeg haft blandede følelser de sidste par uger. Heldigvis, på den gode måde! :-) Jeg har f.eks. haft nervøsitet over hvordan jeg på egen hånd skal komme frem til mit hostel, tanker om hvor godt mit engelsk er til at kommunikere med mine rejse-kammerater, hvordan reagerer jeg når jeg skal sige på gensyn til kæresten i Billund, vil det være så fed en oplevelse derovre som jeg har drømt om? Spørgsmålene er mange og svarerne er stadig åbne. En ting er sikkert; nervøsiteten er ved at være pakket væk og jeg er endnu engang begyndt at finde glæden frem :-).

Jeg har efterhånden fået styr på de fleste ting, og mangler nu "kun" at købe (en masse) småting, at lægge noget musik over på iPaden, færdiggøre et dokument med adresser og tidsplan og selvfølgelig at pakke min kuffert. Heldigvis bliver der masser af tid til det, da jeg har sidste arbejdsdag på lørdag. Det er underligt at tænke på, har altid haft et arbejde - siden 2004/2005 og har aldrig haft så lang en "ferie" før som de næste 5 uger bliver. På en måde er det også skræmmende at skulle hjem til en uvis jobsituation - omvendt, så glæder jeg mig rigtig meget, til at finde noget som jeg også kan se mig selv i fremover! :)

De sidste uger, dage og ugen inden jeg rejser, skal også bruges med min skønne familie, kæreste og venner. Jeg har fået set nogle veninder som jeg ikke har set i lang tid, hvilket jeg har nydt til fulde. Har blandt andet været til byfest med kollegaerne, i Djurs Sommerland, besøgt et vennepar.. Listen er lang. Igår aftes havde vi besøg af svigermor hvilket var rigtig hyggeligt. Idag har jeg haft en tiltrængt fridag som er blevet tilbragt sammen med min ene svigerinde. Vi har hygget med lækkert mad, snak og har været oppe og se på føl. Nøj hvor er de søde!! :) I aften står den på sidste frivillige chat inden jeg rejser. Det bliver hyggeligt. De næste dage.. Tja, lidt afslapning, besøge mine forældre, have sidste arbejdsdag, ses med min skønne kæreste (vi skal ud og spise samt i biografen på søndag, glæder jeg mig til :-)), skal grille og hygge med svigerfamilien, ses med nogle gode veninder, shoppe det sidste jeg mangler.. Nu hvor det hele bliver skrevet ned, så er der mange gode ting der skal ske inden afrejse næste lørdag morgen.. En ting er sikkert, jeg glæder mig til de oplevelser som venter - både inden afrejse, i USA og ikke mindst, når jeg kommer hjem igen! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar