Fredag den 21. juni lokal tid kl. 13 skulle jeg hentes af min shuttle på hostellet for at blive kørt til Newark lufthavn. Jeg havde været oppe siden kl. 3 om natten lokal tid (kl. 9 formiddag derhjemme) da jeg havde en plan om at sove i flyet på vej til Amsterdam. Denne plan endte imidlertidigt ikke særlig "godt" (eller jo, fordi var en rigtig sød pige jeg mødte), da jeg kom til at sidde ved siden af Danielle. Det var hendes første international flyvning og hun skulle videre til Stuttgatt og skifte fly (hvilket hun var ret nervøs for, men beroligede hende). Vi sad og snakkede om løst og fast, da vi begge havde en genforening at se frem til med vores kærester. Ergo.. Ingen søvn til Lone, og med et forsinket fly i Amsterdam hvor der var nogle tekniske problemer så kom jeg hjem 1½ times tid senere. I lufthavnen blev jeg mødt af min fantastiske kæreste, hvilket var et dejligt gensyn :-)
Nu har jeg været hjemme i 3 ugers tid og først nu jeg er ved at fordøje alle indtrykkene og de oplevelser jeg har været igennem. Den første uges tid var jeg ufattelig træt, sov meget men havde heldigvis ikke lagt de vilde planer andet end afslapning med min bedre halvdel. Ellers har jeg stille og roligt nydt den danske sommer ved gensyn med en masse veninder/venner, set min familie & svigerfamilie. Det er dejligt og nyder at være hjemme igen. :)
Et nyt kapitel skal til at starte - Vi var en uges tid efter jeg kom hjem ude for at se på diverse lejligheder/huse til leje. Og vi har fundet dét, der hvor vi gerne vil bo. Det ligger mellem Skanderborg og Odder, er 110m2 og ny-renoveret samt til en rimelig pris. Igår skrev vi under, og om 3 uger står den på flytning. Jeg glæder mig meget :)
søndag den 14. juli 2013
New York
Der er det med mig og New York - det har altid været min drøm om at komme lige netop dértil! Derfor var jeg heller ikke i tvivl, da jeg skulle booke min USA-rejse. Jeg ville til New York og gerne til sidst, da det ville være den perfekte afslutning på 4 fantastiske uger.
Vejret denne triste dag hvor vi kørte fra DC og mod New Jersey, var absolut - trist. Det var turens første deciderede regnvejrsdag og det regnede, regnede og regnede hele dagen. Vi havde nogle timers kørsel foran os og stemningen var mat. Tror ikke der var mange af os der forstod at nu var det slut - lige om lidt. Derfor blev det at tage afsked i New Jersey også en smule hektisk, da vi med det samme skulle splittes og i to biler ind mod Manhattan hvor vi alle stortset skulle bo. 'Heldigvis' skulle næsten alle ses med hinanden på kryds og tværs de følgende dage.
Dernæst, gik turen ud mod Frihedsgudinden. Ligeledes fantastisk at se, selvom jeg faktisk havde troet hun var endnu højere.
Efter vandtaxa turen, tog jeg selv tilbage mod hostellet i et par timer. Trængte gevaldigt til et bad og havde planer om at pakke min kuffert lidt om (trængte den til ;-)). Da jeg kom tilbage skrev Haylie til mig, om jeg ville mødes med dem på Hard Rock Café og selvfølgelig - så hurtig bad og ud af døren igen. Det var rigtig hyggeligt, og en af de sidste muligheder for at hygge med dem inden der næste dag skulle siges farvel!
Vejret denne triste dag hvor vi kørte fra DC og mod New Jersey, var absolut - trist. Det var turens første deciderede regnvejrsdag og det regnede, regnede og regnede hele dagen. Vi havde nogle timers kørsel foran os og stemningen var mat. Tror ikke der var mange af os der forstod at nu var det slut - lige om lidt. Derfor blev det at tage afsked i New Jersey også en smule hektisk, da vi med det samme skulle splittes og i to biler ind mod Manhattan hvor vi alle stortset skulle bo. 'Heldigvis' skulle næsten alle ses med hinanden på kryds og tværs de følgende dage.
Helt splittes skulle vi heldigvis ikke. Jeg skulle bo på et hostel midt på Manhatten, 10 min gang fra Grand Central Station og Times Sq. Det var perfekt. Her skulle James & Fran også bo. Den første aften, havde vi aftalt, sammen med Eric, at vi skulle mødes med Cindy for at spise og for at sige farvel. Cindy var min 'tent-made' og skulle rejse hjem næste dag, efter næsten et halvt års rejse rundt i hele verdenen! Det var nogle hyggelige timer og lidt sjovt da vi sad på en sportsbar og så årets vigtigste basketball kamp ;-).
Næsten morgen, mødtes Eric, James, Fran og Jeg kl. 7.30 da vores store sightseeing dag skulle tage sin start! Vi havde alle købt et NY-pass og var nu klar til at opleve. Først var vi oppe i Rockerfeller Center hvilket gav os en helt ubeskrivelig udsigt over hele Manhattan. På det første billed ses Empire State Building i forgrunden og det nye WTC i baggrunden. Jeg kan bedst lide udsigten herfra, da man her også kan se Central Park.
Efterfølgende satte vi kursen imod Central Park hvor vi var i meget kort tid. Vi var lige inde og fornemme stemningen, men skulle videre for at nå det hele. Turen gik herefter med vandtaxa ned til 9/11 monumentet.
Det sætter nogle tanker i gang - at stå lige dér hvor så mange mennesker mistede livet for 12 år siden. At tænke over hvad der er sket i verdenen siden da og hvordan hele samfundet har ændret sig. Jeg kan huske hvad jeg lavede den dag - kan du?
Jeg synes, at monumentet de har lavet, er fantastisk. Det giver rum til refleksioner og til at mindes dem som mistede livet og kan helt bestemt anbefale, at tage et smut forbi der. :)
Dernæst, gik turen ud mod Frihedsgudinden. Ligeledes fantastisk at se, selvom jeg faktisk havde troet hun var endnu højere.
Efter vandtaxa turen, tog jeg selv tilbage mod hostellet i et par timer. Trængte gevaldigt til et bad og havde planer om at pakke min kuffert lidt om (trængte den til ;-)). Da jeg kom tilbage skrev Haylie til mig, om jeg ville mødes med dem på Hard Rock Café og selvfølgelig - så hurtig bad og ud af døren igen. Det var rigtig hyggeligt, og en af de sidste muligheder for at hygge med dem inden der næste dag skulle siges farvel!
Efterfølgende, skulle jeg igen mødes med Eric, Fran & James da vi havde en aftale om at se New York "by night". Men se - Midt på Times Square fandt vi Jude, vores trek-kammerat, som skulle ind og se et show. Lidt sjovt at møde ham der, men dejligt selvom det betød endnu et farvel. Han skulle rejse næste morgen.
Sådan, ser New York ud by night. Det er et syn som er svært at glemme og ja det ser ud som på de film/serier mm. man ser. New York er en by hvor der altid er mennesker, altid er gang i den & folk ved hvad de vil.
Næste dag var det tid til shopping med de engelske piger men samtidig også afsked. Det var min sidste hele dag i byen, og dem jeg havde gået med den foregående dag, skulle også hjem nu så. Jeg fik købt adskillige sourveniers, vi fik spist NY cheesecake - og fik sagt farvel samt forhåbentlig på gensyn! Det var underligt.. Underligt at sætte et punktum for så mange oplevelser man har delt og så højst sandsynligt måske aldrig se hinanden igen. Sådan er livet - men en ting er sikkert og det er at det har været en af de bedste ting jeg nogensinde har gjort. Så tak til alle mine 'follow trekkers' for en fantastisk oplevelse og nogle gode minder :)
Washington DC
Næst-sidste stop på TrekAmerica-turen var; Washington DC.
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Nok ikke så meget, men ærlig talt blev jeg helt fortryllet af byen og dens historie. Derved blev besøget der en god afslutning på næsten tre ugers rundreje.
Vi ankom til vores campingplads om eftermiddagen, og havde aftalt, at vi ville tage ind og spise i Chinatown hvorefter vi skulle på "Illumation Tour". Det er hvor vi skulle se alle monumenterne og "the memorials" i mørke. Det var spændende at høre om, og vi så The Capitol, Det hvide Hus, Washington monumentet, 2. verdenskrig monumentet, monumentet for Koreakrigen og Vietnam krigen, efterfulgt af Martin Luther King monumentet og sidst, men ikke mindst Lincoln monumentet.
Det var en fantastisk oplevelse! Den efterfølgende dag havde vi selv rådighed over, og jeg samt de andre 4 piger tog ind til Georgetown for at shoppe lidt. Her fik vi bl.a. lavet en hånd-behandling ved "Lush" og uhm - det var lækkert! Jeg fik købt nogle produkter derinde fra og fandt ligeledes en rigtig fin kjole i H&M. Haps! Det gode er, at tøjet derovre er billigere, så at give 25 dollars for en kjole var helt fint med mig ;-)
Den sidste aften med gruppen gik med hygge på pladsen, hvor vi fik pizza'er fra Dominos og ellers fik snakket, skrevet på Stevens flag, udvekslet gaver mm. Det var en god afslutning, og vi var nu klar til at køre mod New York næste dag & klar til at sige - farvel.
Alabama & Tennessee
Efter New Orleans gik turen mod Alabama.
Vi kom frem til campen og skulle sætte telt op i et slags skovområde. Var ikke særlig begejstret, og vi fik især alle sammen travlt da det begyndte at tordne, lyne og regne for vildt. Vi nåede ikke aftensmaden og derfor var løsningen at køre tilbage mod en af byerne og finde noget fastfood. Vi endte på "Chick-o-filet" (tror jeg det hedder), og det var klasser bedre end mcD og diverse andre steder. Kan anbefales ;-)
Næste dag skulle turen gå mod Tennessee. Her skulle vi på riverrafting ned af Ocoee floden. Jeg havde inden jeg forlod Danmark sagt at det ville jeg viiirkelig gerne prøve, men optil blev jeg i tvivl: Turde jeg nu? (er ikke en særlig god svømmer bl.a.). Beslutningen blev (HELDIGVIS) at selvfølgelig turde jeg og der ville ikke ske noget. Det var noget af det sjoveste jeg prøvede på hele turen derovre. Kan varmt anbefales. Vi var så heldige at floden havde masser af vand i pga. uvejret aftenen forinden og derfor gik turen også lige 30 min hurtigere cirka. 1½ time på floden med masser af grin.. Billederne siger alt. :-)
Vi kom frem til campen og skulle sætte telt op i et slags skovområde. Var ikke særlig begejstret, og vi fik især alle sammen travlt da det begyndte at tordne, lyne og regne for vildt. Vi nåede ikke aftensmaden og derfor var løsningen at køre tilbage mod en af byerne og finde noget fastfood. Vi endte på "Chick-o-filet" (tror jeg det hedder), og det var klasser bedre end mcD og diverse andre steder. Kan anbefales ;-)
Næste dag skulle turen gå mod Tennessee. Her skulle vi på riverrafting ned af Ocoee floden. Jeg havde inden jeg forlod Danmark sagt at det ville jeg viiirkelig gerne prøve, men optil blev jeg i tvivl: Turde jeg nu? (er ikke en særlig god svømmer bl.a.). Beslutningen blev (HELDIGVIS) at selvfølgelig turde jeg og der ville ikke ske noget. Det var noget af det sjoveste jeg prøvede på hele turen derovre. Kan varmt anbefales. Vi var så heldige at floden havde masser af vand i pga. uvejret aftenen forinden og derfor gik turen også lige 30 min hurtigere cirka. 1½ time på floden med masser af grin.. Billederne siger alt. :-)
New Orleans, Louisiana
Efter vores dage i San Antonio var næste store stop; New Orleans. Vi havde en lang køretur og en overnatning i Lafyette, TX. På vejen dertil kom vi forbi et sted med mini-alligatorer. Og selvfølgelig skulle jeg også prøve at holde en selvom jeg ikke var helt tryg ved situationen. Man kan jo aldrig vide ;-)
I Lafyette hvor vi skulle overnatte, havde vi også mulighed for at komme i biografen. Jeg og 6 andre piger valgte at tage ind for at se "Hangover 3". Jubii, den er fed - og sjov at se da vi kunne genkende mange af scenerne fra Las Vegas! Var også sjovt at opleve en amerikansk biograf - de har f.eks. ikke sædenr./række på, men tror også det er fordi, de har så mange af dem.. Så ja.
Næste morgen blev kursen sat mod New Orleans! Vi skulle overnatte på hotel i 2 nætter og gud hvor var vi alle sammen glade for det. Det var tiltrængt efter 9 nætter i telt 'so far'. Vi boede på et hotel i det franske kvarter og i løbet af 10 min (gang) var vi nede på Bourbon Street.
Dagen blev brugt på lidt sigtseeing og vi spiste om aftenen på "Bubba & Gump", som ja - er en tema restaurant fra Forrest Gump. Det var godt og vidst ret populært rundt omkring i USA. Efterfølgende var det paaaaarty tid! Eller det vil sige, vi inden besøget på 'Bubba & Gump" allerede havde drukket vores første "Hand Grenate"
Fælles billed på Bourbon Street
Vi tog i samlet flok på en natclub hvor vi alle kom ind.. Der var live-musik og gang i den. Det var en oplevelse i sig selv og en rigtig sjov aften med (fælles)dans på dansegulvet. Vi tog videre, blev spredt - og ja. Det der sker i New Orleans - bliver i New Orlaeans ;-)
lørdag den 13. juli 2013
San Antonio, Texas
Vi ankom til San Antonio og vores camp, hvor vi skulle overnatte to nætter. Disse to nætter glemmer jeg ikke, da det var her jeg fik omkring 40 myggestik.. Tsk tsk!
Den første aften, var planen at vi ville tage ned i byen og kigge samt på en bar. Problemet her lå desværre i at Eric og Haylie var under 21 år, så det betød vi ikke kunne komme ind nogen som helst steder. Vi havde ellers troet/håbet på at de ville være lidt larger i det sydlige USA end det vestlige - men nej. Så godt råd til dem der skal derover og hvis man er under 21 (og gerne vil i byen etc..) - de er rigtig strenge med det!
Dog - fandt vi endelig en restaurant/bar hvor vi kunne komme ind og hvor vi andre fik lov til at bestille hvad vi havde lyst til. Stedet hedder "Dicks Last Resort Bar and Restaurant" og ja.. Lad os bare sige at de havde en pervers form for humor som blev udtrykket på de hatte vi modtog ;-) Jeg delte en frozen margarita med Jo & har lært af mine gode rumbo Jan, at man skal medbringe souveneirs hjem fra diverse barer når man kan. Så nu har jeg et stort glas derfra stående hjemme på mit værelse.. :o) Alt i alt, var det en god og hyggelig aften med en drink eller to.
Næste dag, var første stop Alomo som er en vigtig del af den amerikanske historie (noget med noget slag omkring Texas..). Det var spændende at se og høre omkring, men også svært at sætte sig ind i da jeg ærlig talt, ikke har hørt om det før. Efterfølgende blev dagen brugt på sightseeing hvorefter vi kom hjem og fik endnu et varsel omkring storm. Det resulterede i, at vi sad det meste af aftenen i opholdsrummet på campingpladsen og så basketball i tv. Her fandt vi også ud af, at de lokale går rigtig meget op i netop den sport.. ;-)
Den første aften, var planen at vi ville tage ned i byen og kigge samt på en bar. Problemet her lå desværre i at Eric og Haylie var under 21 år, så det betød vi ikke kunne komme ind nogen som helst steder. Vi havde ellers troet/håbet på at de ville være lidt larger i det sydlige USA end det vestlige - men nej. Så godt råd til dem der skal derover og hvis man er under 21 (og gerne vil i byen etc..) - de er rigtig strenge med det!
Dog - fandt vi endelig en restaurant/bar hvor vi kunne komme ind og hvor vi andre fik lov til at bestille hvad vi havde lyst til. Stedet hedder "Dicks Last Resort Bar and Restaurant" og ja.. Lad os bare sige at de havde en pervers form for humor som blev udtrykket på de hatte vi modtog ;-) Jeg delte en frozen margarita med Jo & har lært af mine gode rumbo Jan, at man skal medbringe souveneirs hjem fra diverse barer når man kan. Så nu har jeg et stort glas derfra stående hjemme på mit værelse.. :o) Alt i alt, var det en god og hyggelig aften med en drink eller to.
Næste dag, var første stop Alomo som er en vigtig del af den amerikanske historie (noget med noget slag omkring Texas..). Det var spændende at se og høre omkring, men også svært at sætte sig ind i da jeg ærlig talt, ikke har hørt om det før. Efterfølgende blev dagen brugt på sightseeing hvorefter vi kom hjem og fik endnu et varsel omkring storm. Det resulterede i, at vi sad det meste af aftenen i opholdsrummet på campingpladsen og så basketball i tv. Her fandt vi også ud af, at de lokale går rigtig meget op i netop den sport.. ;-)
Carlsbad Caverns Nationalpark
Efter Santa Fe skulle turen nu gå imod et (viste sig) meget kort visit i Roswell samt Carlsbad Caverns hvor vi skulle se flagermus-show samme aften.
Vi var desværre blevet forsinket i vores program, og derfor nåede vi knap nok til Roswell, inden alt var lukket. Det var meningen vi skulle have været på ufo-museum.. Men vi nåede det ikke og i stedet for blev det til en lille gåtur i byen på egen hånd. Enkelt sagt, så er Roswell en by som lever meget på "at der engang måske".. har været aliens der landede udenfor byen. Der var utallige ufo-sourveniers butikker samt lygterne på gadelygtepælene var også ufo'er. Lidt for meget man alligevel sjovt at se! Derefter fik vi travlt da vi skulle nå et flagermusshow i Carlsbad Caverns.
Hver aften flyver der hundrede af tusinder af flagermuse ud af grotten. Det var spændende at se, og det var den aften en af turens største interne jokes opstod.. Hvor Jo fik navnet Bat-Jo, men er en helt anden historie.
Næste morgen, skulle vi gå nede i grotten/drypstenshulen. Det er den 2. største i USA, og det er helt fantastisk at tænke på, at sådan noget findes nogen steder. Jeg valgte at tage den længste vandre-rute dernede - og jeg vil lade billederne tale for sig selv :-)
Vi var desværre blevet forsinket i vores program, og derfor nåede vi knap nok til Roswell, inden alt var lukket. Det var meningen vi skulle have været på ufo-museum.. Men vi nåede det ikke og i stedet for blev det til en lille gåtur i byen på egen hånd. Enkelt sagt, så er Roswell en by som lever meget på "at der engang måske".. har været aliens der landede udenfor byen. Der var utallige ufo-sourveniers butikker samt lygterne på gadelygtepælene var også ufo'er. Lidt for meget man alligevel sjovt at se! Derefter fik vi travlt da vi skulle nå et flagermusshow i Carlsbad Caverns.
Hver aften flyver der hundrede af tusinder af flagermuse ud af grotten. Det var spændende at se, og det var den aften en af turens største interne jokes opstod.. Hvor Jo fik navnet Bat-Jo, men er en helt anden historie.
Næste morgen, skulle vi gå nede i grotten/drypstenshulen. Det er den 2. største i USA, og det er helt fantastisk at tænke på, at sådan noget findes nogen steder. Jeg valgte at tage den længste vandre-rute dernede - og jeg vil lade billederne tale for sig selv :-)
Four Corners & Santa Fe
Efter vores ophold i Monument Valley gik turen mod Santa Fe, med et kort stop ved Four Corners. Four Corners er et sted/monument, hvor man kan stå i 4 stater på samme tid. Ligeledes var det et oplagt stop til at se på souveneir og strække benene på en dag hvor vi kørte i omtrent 10 timer samlet set..
Det var luksus! Der kunne sove 4 personer der, men vi var 5 piger der gerne ville sove sammen.. så som sagt, så gjort. Aftensmaden kunne af gode grunde heller ikke laves over bål, så derfor tog vi ind på en vaskeægte mexikansk restaurant for at spise! Super lækkert.. (og er det så her man skal nævne der slet ikke blev nogen som helst storm? At 1 time efter vi var flyttet ind i hytterne.. så skinnede solen)
De fire stater består af New Mexico, Colorado, Utah og Arizona
Efter stoppet der gik turen videre mod Santa Fe. Jo nærmere vi kom, jo mere så vi at vejret skiftede og vores ellers fine solskinsvejr blev aflyst af flere skyer, blæst etc. Jo nærmere vi kom Santa Fe blev skyerne mørkere, og i bilen begyndte vi lidt at tale om, om der mon var optræk til en 'thunderstorm'. Disse storme i USA er ikke noget at spøge med, da vejret ret hurtigt kan skifte. Da vi i vejrudsigten også kunne se der var stor chance for - storm, torden og lyn - besluttede Steven i sammenråd med TrekAmerica det ikke var sikkert for os at sove i telt denne nat. I stedet fik vi for 6 dollars ekstra lov til at sove i nedenstående hytte..
Næste dag var det meningen at vi skulle hurtigt videre.. Men på grund af at vi ikke rigtig fik set Santa Fe den foregående aften havde vi et par timer nede i byen for at gå rundt på egen hånd. Haylie, Jo, Amy, Esther og jeg fandt en fransk café hvor vi fik pandekager og kaffe.. Uhm det var godt!
Efterfølgende gik vi ind i en gammel katedral i byen. Var utrolig smukt, og jeg bliver altid bevæget sådan nogle steder. Det sætter tanker i gang omkring tro, liv og død - omkring de vigtige elementer! Vi havde desværre knap med tid inden vi alle skulle mødes ved bilen og køre mod Roswell & Carlsbad Caverns..
torsdag den 11. juli 2013
Monument Valley og Navejo-indianerne
Tidligt næste morgen gik turen fra Grand Canyon mod Monument Valley. Inden da havde jeg allerede tænkt, at dette her.. ville blive en af højdepunkterne på turen. Og javist, det blev det!
Efter en laang køretur kom vi tættere og tættere på ørkenen samt nationalparken. Det der kendetegner Monument Valley er blandt andet at det ligger i Navejo-indianernes reservat. Deres reservat er cirka 50% så stort som Danmark, og de er den største stamme i USA. Det sætter nogle tanker i gang!
Det første stop vi gjorde var her - Stedet er kendt for at Forrest Gump kommer løbende og vi fik taget et billede hvor det også ligner, at hele gruppen løber.. Var ret sjovt. Derefter gik turen imod parkens visitor center. Her fik vi lidt tid til at kigge rundt, inden vi skulle ud på en 4x4 tur i ørkenen med en lokal guide ved navn Johnny.. Denne tur tog nogle timer, hvor vi kørte rundt, hoppede af ved forskellige punkter og fik fortalt lidt historie om baggrunden for hvorfor denne klippe formation f.eks. hed "Solens øje". Jeg synes det var super spændende, og utrolig smukt. Det kan ikke beskrives med ord! Samtidig så sang Johnny også en sang for os undervejs, og vi fik taget nogle rigtig gode billeder.
Efter vores rundtur rundt omkring de forskellige monumenter, blev vi kørt hen til et sted, også i ørkenen hvor vi skulle spise aftensmad og derefter have noget underholdning fra indianerne. Vi fik et lokal fladbrød med kød, salat mm. og til dessert var det fladbrød med honning.. Uhm det var godt! Efter dette skulle navejo-indianerne underholde. Først, skulle vi alle lære en indiansk fælles dans. Det var super sjovt og derefter også smukt da de selv dansede for os.. Til sidst fortalte de hvordan fløjten var blevet til i deres kultur, var en spændende fortælling.. Hele den aften tænkte jeg især på kæresten der hjemme, hvor fantastisk det kunne være at have delt det med ham. Det var rørende det musik de fremførte.. Og et minde for livet.
For natten havde vi to muligheder.. Enten at sove i en hoogan, eller at overnatte under stjernerne. Vi valgte alle sammen det sidste, og det var fascinerende.. Det var så stjerneklart og vi så en masse stjerneskud. Den perfekte måde at falde i søvn på, og sov lige indtil vi blev vækket tidligt næste morgen af Johnny - da vi skulle hen og se solopgangen.
Efter en laang køretur kom vi tættere og tættere på ørkenen samt nationalparken. Det der kendetegner Monument Valley er blandt andet at det ligger i Navejo-indianernes reservat. Deres reservat er cirka 50% så stort som Danmark, og de er den største stamme i USA. Det sætter nogle tanker i gang!
Det første stop vi gjorde var her - Stedet er kendt for at Forrest Gump kommer løbende og vi fik taget et billede hvor det også ligner, at hele gruppen løber.. Var ret sjovt. Derefter gik turen imod parkens visitor center. Her fik vi lidt tid til at kigge rundt, inden vi skulle ud på en 4x4 tur i ørkenen med en lokal guide ved navn Johnny.. Denne tur tog nogle timer, hvor vi kørte rundt, hoppede af ved forskellige punkter og fik fortalt lidt historie om baggrunden for hvorfor denne klippe formation f.eks. hed "Solens øje". Jeg synes det var super spændende, og utrolig smukt. Det kan ikke beskrives med ord! Samtidig så sang Johnny også en sang for os undervejs, og vi fik taget nogle rigtig gode billeder.
For natten havde vi to muligheder.. Enten at sove i en hoogan, eller at overnatte under stjernerne. Vi valgte alle sammen det sidste, og det var fascinerende.. Det var så stjerneklart og vi så en masse stjerneskud. Den perfekte måde at falde i søvn på, og sov lige indtil vi blev vækket tidligt næste morgen af Johnny - da vi skulle hen og se solopgangen.
Paria Ranch & Grand Canyon
Efter Angeles Landing og Zion National Park gik turen mod Arizona hvor vi havde en enkelt overnatning på 'Paria Ranch', inden turen næste dag skulle gå videre mod Grand Canyon. Her slappede vi mest af, vi fik spillet lidt volleyball og ellers stod aftenen på Steak Dinner. Jeg har aldrig nogensinde fået så stor en steak før! Det var lækkert og resten af aftenen gik med et par drinks, god musik og tidlig i seng for mit vedkommende..
Næste morgen stod vi derfor op kl. 4 for at køre ud og se solopgangen.. Det var fredfyldt og vi spiste vores morgenmad, inden vi begyndte på dagens hike.. Jeg og nogle andre valgte en af de 'nemmeste' hikes imod Cebab point.. Vi klarede den og var allerede tilbage ved campingpladsen ved 10 tiden, hvor resten af dagen gik med afslapning, at vaske tøj, skrive postkort hjem.. og ja.. bare nyde livet! :-):-)
Næste dag, begyndte køreturen mod Grand Canyon. Jeg har tit tænkt over hvad jeg egentlig skulle forvente heraf.. Synes det har været svært at se på billeder og kunne forestille sig det. Og selv nu, efter jeg HAR været der, er det uvirkelig hvordan naturen kan være - så smuk og uforudsigelig!
Steven udleverede 13 stk. bandanas til os og bad os på parkeringspladsen at tage dem for vores øjne så vi intet kunne se. Vi fik at vide vi skulle stille os op på to rækker, og derefter ville han guide vores rute i de kommende 5 min. Overstående billede viser, hvordan vi ser ud - lige inden vi må tage det af og nyde det første syn!
Det første syn for mig var nogenlunde det her - ubegribeligt ser det ud, men helt fantastisk og bedre end jeg havde forventet. Vi skulle have to overnatninger i Grand Canyon Village og ærligt talt, var denne campingplads ikke noget at råbe hurra for. Toilet/bad-faciliteterne var ikke så gode som vi hidtil havde oplevet, vores teltplads lå afsides og det var meget svært at få noget netværkssignal. Ak ja.. Man bliver hurtig forvænt!
Om aftenen, var Steve's overraskelse til os, at vi skulle bestille pizza og derefter spise dem samt se solnedgangen over Grand Canyon. Vi fandt et lidt afsides sted (skulle bare vandre ned af en klippe eller to ;-)), hvor der var en fantastisk udsigt. Det var en dejlig afslutning på dagen, og vi fik valgmuligheden, om vi næste dag ville op og se solopgangen, hvorefter vi kunne vandre på egen hånd selv.. Det sagde vi alle sammen JA til!
Næste morgen stod vi derfor op kl. 4 for at køre ud og se solopgangen.. Det var fredfyldt og vi spiste vores morgenmad, inden vi begyndte på dagens hike.. Jeg og nogle andre valgte en af de 'nemmeste' hikes imod Cebab point.. Vi klarede den og var allerede tilbage ved campingpladsen ved 10 tiden, hvor resten af dagen gik med afslapning, at vaske tøj, skrive postkort hjem.. og ja.. bare nyde livet! :-):-)
Zion National Park
Efter en tidlig start i Las Vegas gik turen nu mod Zion National Park, som er beliggende i Utah. Her skulle vi have en overnatning og have vores første camp op at stå. Ligeledes skulle besøget i Zion stå på to hikes, én sent den eftermiddag vi ankom og en den efterfølgende morgen hvor vi var oppe.. meget meget tidligt!
Vores første hike hed "The Narrows". Vi tog først shuttlebussen op til nationalparken, gik lidt derinde & derefter shuttlebussen videre til de forskellige hikes. Vores hike var den som var længst væk - den ville hovedsageligt bestå af vandring gennem en flod og ærligt talt var jeg lidt små-nervøs for dette. Først og fremmest fordi jeg virkelig bare ER klodset til tider så kunne nemt forestille mig falde i vandet.. Men samtidig også fordi, at det ikke lige frem er sand man går på, i denne flod.
Disse to overstående billeder viser hvad vi hikede igennem. Det var så fedt at prøve og jeg faldte ikke i. Med en gå-kæp i hånden, gode sko og højt humør gik det, og det var en sjov oplevelse med smuk-smuk natur omkring os.
Næste morgen skulle vi meget tidligt op. Denne hike hedder "Angeles Landing" & er nok den mest berømte i Zion. Især fordi, at når man når til toppen har man 360 graders paroramasyn! Årsagen til vi skulle tidligt afsted var, at det hurtigt ville blive meget fyldt med turister og varmt.. Derfor var det bedre vi så kunne komme tilbage til campen omkring middags tid, pakke den ned & sætte kursen videre.
Hiken mod Angeles Landing gik op, op og lidt mere opad. For en som mig med højdeskræk havde jeg mange overvejelser, især om jeg ville turde at gå de sidste 500 meter op af klippen. Her ville der på den ene side være et fald ned på 300 meter og den anden side 500 meter, samtidig med at man ville skulle gå på et stykke sti (og holde fast i en kæde) på 1 meters bredde. Her "vandt" min højdeskræk og jeg nød istedet for lidt afslapning samt min stadig vildt imponerende udsigt, mens de andre gik opad. Det at være i Zion er svært at beskrive.. Alle de forskellige farver og klippeformationer. Er helt klart et must-see hvis man skal til det vestlige USA! :)
Vores første hike hed "The Narrows". Vi tog først shuttlebussen op til nationalparken, gik lidt derinde & derefter shuttlebussen videre til de forskellige hikes. Vores hike var den som var længst væk - den ville hovedsageligt bestå af vandring gennem en flod og ærligt talt var jeg lidt små-nervøs for dette. Først og fremmest fordi jeg virkelig bare ER klodset til tider så kunne nemt forestille mig falde i vandet.. Men samtidig også fordi, at det ikke lige frem er sand man går på, i denne flod.
Disse to overstående billeder viser hvad vi hikede igennem. Det var så fedt at prøve og jeg faldte ikke i. Med en gå-kæp i hånden, gode sko og højt humør gik det, og det var en sjov oplevelse med smuk-smuk natur omkring os.
Næste morgen skulle vi meget tidligt op. Denne hike hedder "Angeles Landing" & er nok den mest berømte i Zion. Især fordi, at når man når til toppen har man 360 graders paroramasyn! Årsagen til vi skulle tidligt afsted var, at det hurtigt ville blive meget fyldt med turister og varmt.. Derfor var det bedre vi så kunne komme tilbage til campen omkring middags tid, pakke den ned & sætte kursen videre.
Hiken mod Angeles Landing gik op, op og lidt mere opad. For en som mig med højdeskræk havde jeg mange overvejelser, især om jeg ville turde at gå de sidste 500 meter op af klippen. Her ville der på den ene side være et fald ned på 300 meter og den anden side 500 meter, samtidig med at man ville skulle gå på et stykke sti (og holde fast i en kæde) på 1 meters bredde. Her "vandt" min højdeskræk og jeg nød istedet for lidt afslapning samt min stadig vildt imponerende udsigt, mens de andre gik opad. Det at være i Zion er svært at beskrive.. Alle de forskellige farver og klippeformationer. Er helt klart et must-see hvis man skal til det vestlige USA! :)
Abonner på:
Opslag (Atom)





























