torsdag den 11. juli 2013

Zion National Park

Efter en tidlig start i Las Vegas gik turen nu mod Zion National Park, som er beliggende i Utah. Her skulle vi have en overnatning og have vores første camp op at stå. Ligeledes skulle besøget i Zion stå på to hikes, én sent den eftermiddag vi ankom og en den efterfølgende morgen hvor vi var oppe.. meget meget tidligt!



Vores første hike hed "The Narrows". Vi tog først shuttlebussen op til nationalparken, gik lidt derinde & derefter shuttlebussen videre til de forskellige hikes. Vores hike var den som var længst væk - den ville hovedsageligt bestå af vandring gennem en flod og ærligt talt var jeg lidt små-nervøs for dette. Først og fremmest fordi jeg virkelig bare ER klodset til tider så kunne nemt forestille mig falde i vandet.. Men samtidig også fordi, at det ikke lige frem er sand man går på, i denne flod.


Disse to overstående billeder viser hvad vi hikede igennem. Det var så fedt at prøve og jeg faldte ikke i. Med en gå-kæp i hånden, gode sko og højt humør gik det, og det var en sjov oplevelse med smuk-smuk natur omkring os. 

Næste morgen skulle vi meget tidligt op. Denne hike hedder "Angeles Landing" & er nok den mest berømte i Zion. Især fordi, at når man når til toppen har man 360 graders paroramasyn! Årsagen til vi skulle tidligt afsted var, at det hurtigt ville blive meget fyldt med turister og varmt.. Derfor var det bedre vi så kunne komme tilbage til campen omkring middags tid, pakke den ned & sætte kursen videre.








Hiken mod Angeles Landing gik op, op og lidt mere opad. For en som mig med højdeskræk havde jeg mange overvejelser, især om jeg ville turde at gå de sidste 500 meter op af klippen. Her ville der på den ene side være et fald ned på 300 meter og den anden side 500 meter, samtidig med at man ville skulle gå på et stykke sti (og holde fast i en kæde) på 1 meters bredde. Her "vandt" min højdeskræk og jeg nød istedet for lidt afslapning samt min stadig vildt imponerende udsigt, mens de andre gik opad. Det at være i Zion er svært at beskrive.. Alle de forskellige farver og klippeformationer. Er helt klart et must-see hvis man skal til det vestlige USA! :) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar